Abu Dhabi International Airport (AUH), Abu Dhabi, Emiraterne
Abu Dhabi International Airport er beliggende i Abu Dhabi, United Arab Emirates. Lufthavnen er hovedsæde for Etihad Airways. Lufthavnen har under 10 millioner passagerer årligt, men forventer at have over 50 millioner passagere i 2015.
Mad og drikke:
Der ligger ikke nogle store restauranter, men flere caféer som har et stort udvalg af snacks, sandwiches samt kolde og varme drikke. De fleste har åbent fra første fly ankommer til sidste fly afgår.
Internet:
Der er gratis internet adgang i de forskellige lounges samt i Airport Hotel Lounge. Desuden findes der computere med internet adgang flere steder i lufthavnen.
Kontorfaciliteter:
Der findes et business center tæt på lufthavns hotellet. Centret tilbyder alle kontor faciliteter som f.eks telefax, telefon, kopi, internet m.m. 30 minutters adgang koster AED 15. Ved rejse på første klasse er det gratis.
Tax-free / duty-free:
Lufthavnen har et af de største tax-free udvalg i hele Verden. Det er den næststørste duty-free butik i Mellemøsten. Udover de normale varer som vin, tobak, kosmetik, parfume og spiritus, er her flere modetøj butikker.
Shopping:
Der er ikke mange butikker, men dog flere kiosker, souvenir butikker samt banker. National Bank of Abu Dhabi ligger i Terminal 1 og 2. Abu Dhabi Islamic Bank er beliggende ved biludlejningen i parkering T1.
Lounges:
Airport Hotel Lounge er beliggende ved T1 transit efter afgangs check-in. Denne lounge har åbent hele døgnet. Af andre lounges kan nævnes Ghazal Lounge, Al Dana Lounge, Etihad Premium Lounge og Al Dar Lounge.
Parkering:
Foran Terminal 1 og 2 findes åbne parkeringspladser. Prisen er som følger: Det er gratis de første 15 minutter. Derefter koster det 4 DHS pr. time. Ved langtids parkering falder priserne kraftigt efter 4 dage.
Transport:
Bus 901 har stoppested udenfor Terminal 1 og 2 og kører mellem lufthavnen og Abu Dhabi hver time døgnet rundt. Prisen er 3 AFD pr. tur. Der kører desuden minibusser til alle byer i landet.
Mere info:
Website: www.abudhabiairport.ae
Wikipedia.org: http://en.wikipedia.org/wiki/Abu_Dhabi_International_Airport
Relateret
-
Flyrejse info
Om flyrejser.com
- Flyrejser.com giver dig mulighed for at søge billige flybilletter blandt de fleste flyselskaber, der tilbyder online flybillet booking.
- Derudover kan du få oplysninger om hyppigst benyttede lufthavne og flyselskaber samt anden praktisk information ifm. rejser med fly.