Don Mueang var tidligere Bangkoks eneste lufthavn, men efter Suvarnabhumi Airport åbnede i 2006 er lufthavnen blevet anden lufthavn. Der er mange indrigs ruter samt lavpris flyselskaber som benytter lufthavnen.
Der er flere restauranter som f.eks. Savoy Restaurant, Nopponte Japansk Restaurant, Airport Chinese Restaurant samt Brew House Restaurant. Af fastfood kæder kan nævnes Burger King, KFC og Mr. Donut, som alle ligger i Terminal 2.
Der er ikke trådløst internet i lufthavnen, men der findes flere mindre internetcafèer i både ankomst og afgangshallen.
AOT CIP Office er beliggende på 2 og 3 sal i den internationale terminal. Her findes lokaler med alt udstyr og plads til mellem 20 og 60 personer. Prisen er ca. 200 kr i timen.
Lufthavnen tilbyder duty free shopping indenfor alkohol, tobak, elektronik, parfume, kosmetik, ure, legetøj, tasker m.m. Det største Tax-free område ligger i afgangshallen lige efter tolden.
Der findes ikke mange butikker udenfor det tax-free område. Der ligger dog en boghandel samt flere 7-Eleven butikker i området ved afgangs terminalen. Ved flere parkeringspladser ligger også 7-Eleven.
I Louis Tavern CIP Lounges på 3 sal i afgangs terminalen, kan man mod et mindre beløb få adgang. Det koster ca. 100 kr. for 2 timer. Derudover har de fleste flyselskaber deres egen lounge.
Der er plads til 17.000 biler omkring lufthavnen. 3500 ved ankomshal, 4500 ved afgangshal samt 4500 pladser til langtids parkering. De fleste parkeringspladser ligger under lufthavnsbygningen. Derudover findes der 4500 pladser ved indenrigs terminalen.
Der går busser og tog til Centrum. Togstationen ligger 500 meter fra lufthavnen. En tur til Centrum koster 100-120 kr. med lufthavnens limosineservice og 70-80 kr. med taxa.
Website: www2.airportthai.co.th
Wikipedia.org: http://en.wikipedia.org/wiki/Don_Mueang_International_Airport
© Copyright 2012 Flyrejser.com, en del af FlipDays Danmark, alle rettigheder forbeholdes.